Omkørsel i Mellerup i forbindelse med kloakarbejde
Fra 8. april til 19. juni er Lodsvejen i Mellerup spærret for gennemkørsel. Der er oprettet omkørsel i området.

Pumpestationen ved Lodsvejen 21 i Mellerup skal renoveres og opgraderes, så den er endnu bedre rustet til at sende områdets spildevand til Randers Centralrenseanlæg, hvor det gennemgår en grundig rensning før det ledes ud i naturen igen.
Det betyder, at vi er nødt til at spærre Lodsvejen for gennemkørsel i en periode på ca 2,5 måned, fra 8. april til 19. juni 2026.
Omkørsel
Mens arbejdet står på, er der oprettet omkørsel i området via Amtsvejen og Støvringgårdvej. I forbindelse med at Randers kommune har udstedt gravetilladelsen har de også varskoet Beredskab & Sikkerhed, Affaldskontoret og skolebussen i området.
Entreprenøren på projektet er DanJord A/S



