Ny vandledning på Gundestrupbakken i Fårup
For at kunne koble flere ejendomme på den offentlige vandforsyning, skal vandledningen i Gundestrupbakken forlænges. Dette arbejde udføres frem til sommerferien.

I uge 25 går Vandmiljø Randers i gang med at etablere en forlængelse af den eksisterende vandledning fra Gundestrupbakken nr. 46 og frem til nr. 48. Det drejer sig om ca. 400 meter ny vandledning.
Forlængelsen af vandledningen bliver placeret i vejmatriklen langs med vejen, og vil ikke komme ind på private arealer.
Giv agt når du kører forbi
Vandledningen er planlagt til at blive etableret i østsiden af vejen ved hjælp af underboring. Derfor er det begrænset, hvor meget vi skal grave i rabatten.
Der vil dog stadig forekomme indsnævringer af vejen enkelte steder, der kan genere trafikken i arbejdsperioden, samtidig med at mandskab og maskiner færdes på vejen. Vis derfor hensyn, når du kører på strækningen.
Tidsramme
Arbejdet står på fra uge 25 til ca. uge 28.
Spørgsmål
Spørgsmål om arbejdet kan sendes til projekt.vand@vmr.dk


