Vandmiljø Randers styrker ledelsen med ny chef for Plan & Projekt

Skærperede krav til rensning og forsyningssikkerhed, beskyttelse mod ekstremvejr og kompleks byudvikling er realiteten hos mange forsyninger. Det gælder også hos Vandmiljø Randers. Derfor styrker den randrusianske virksomhed ledelsen og ansætter Jan Scheel som chef for Plan & Projekt.

JASC Herobillede

Af: Katrine Engberg


Som følge af skærpede reguleringskrav og stigende pres på vand- og spildevandssystemerne byder de kommende år på både tekniske og strategiske udfordringer, der stiller nye krav til planlægning, projektledelse og langsigtet kapacitet. Planer, der for Vandmiljø Randers, betyder investeringer på op imod 1 milliard kroner.

Til at stå i spidsen for planerne og udviklingen er Jan Scheel ansat som chef for Plan & Projekt. Rollen omfatter det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af Vandmiljø Randers’ samlede projektportefølje. Herunder myndighedsarbejde, strategisk planlægning samt større anlægs- og udviklingsprojekter på tværs af vand, spildevand og klimatilpasning.

Jan kommer med en tung faglig ballast fra blandt andet COWI, hvor han har haft ansvar for Vand og Klimatilpasning i Danmark, og fra Randers Kommune, hvor han stod i spidsen for Plan, Byg og Veje. Derfor kender Jan både de tekniske mekanismer og de kommunale beslutningsveje. En vigtig kombination når komplekse planlægnings-, anlægs- og klimatilpasningsprojekter skal lande i virkeligheden.

Jan har både den faglige tyngde og erfaring fra begge sider af bordet til at løfte opgaverne. Og så har Jan en ledelsesstil, vi er meget begejstrede for i Vandmiljø Randers. Samarbejdet er allerede godt i gang, og jeg er ikke i tvivl om, at ansættelsen af Jan er det helt rette for Vandmiljø Randers’ fremtid.