Mød vores medarbejdere

Hos Vandmiljø Randers er vi mange forskellige fagligheder samlet under to tage; administrationen og produktionen. Her kan du møde nogle af vores medarbejdere.

Skrivebord Web

Hos os kan man være ansat i en administrativ funktion i staben eller Plan og Projekt med lokation på selskabets hovedadresse eller i Produktionen, hvor man enten har sin faste gang på Randers Centralrenseanlæg eller kører rundt til vores andre anlæg rundt om i kommunen.    

                               

I min stilling er ikke to dage ens. Det kræver en vis fleksibilitet fra min side, da det kan være nødvendigt at arbejde på skæve tidspunkter. Til gengæld har jeg frihed til selv at planlægge min tid, så der er plads til både arbejde og familie. Det er fantastisk at være på en arbejdsplads, hvor jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at prioritere mine børn. Barnets 1. og 2. sygedag og omsorgsdage er for alle, også cheferne.
CHNI 1000Px

COAS GUL 1000 Px

                               

Det år man fylder 60, får man tildelt 5 seniordage, som man kan bruge som man vil. Derudover har vi langt hen ad vejen mulighed for at planlægge vores egen tid i forhold til de opgaver vi har. Det er en fantastisk løsning, og for en mormor som mig, betyder det, at jeg kan hente mine børnebørn fra institution og have en eftermiddag sammen med dem en gang om ugen.

                               

Jeg er stolt over at arbejde i Vandmiljø Randers. Jeg er stolt over de samarbejder vi har med Randers Kommune, med grundejerforeninger, eller private, der sørger for at udvide vores tekniske løsninger så de også bliver til små og store åndehuller i lokalsamfundet. Som forsyning kan vi kun lave de tekniske løsninger, vi er afhængig af samarbejdspartnere til at lave det lækkert.
LIME 1000 Px

JACO 1000 Px

                               

Jeg startede på renseanlægget som ufaglært, men efter kort tid fik jeg tilbud om at tage en kloakmesteruddannelse, som jeg takkede ja til. Den stilling jeg sidder i nu, handler meget om projekter og planlægning, men som en del af vagtordningen kommer jeg stadig ud og får beskidte fingre en gang i mellem. Den afveksling gør, at det er sjovt at gå på arbejde!

                               

At arbejde med kloak er en videnskab og det kan være svært i starten, når man er helt ny. Heldigvis er her en masse erfarne kolleger, som jeg har kunnet sparre med, og som altid er parate til at hjælpe, når jeg har spørgsmål. Desuden er der bred opbakning fra ledelsen til, at vi deltager i webinarer og erfagrupper for hele tiden at holde vores viden opdateret.
ANNY GUL 1000 Px

MIKR 1000 Px

                               

Det hører med til jobbet, at der kan komme en hektisk stemning, når it-systemer fejler. Med de rigtige styringer, processer og systemer og vores høje krav til it-løsninger sover jeg roligt om natten, da det giver en tryghed og faglig stolthed, når tingene fungerer optimalt.