Separatkloakering i Vorup - Næste etape

I 2026 separerer vi kloakken i Holstebrovej, Struervej, Sønder Alle, og en del af Skanse Alle og Vorup Kirkevej. For at fremtidssikre kloakken deles den op i to, så regn- og spildevand løber i hver sin ledning fremover.

Vorup E4 1 Elmevej

Kontakt os på

projekt.kloak@vmr.dk 

Vandmiljø Randers og Randers Kommune er i gang med at forny kloaksystemet i Vorup. Systemet er oprindeligt et fællessystem, hvor regn- og spildevand løber i den samme ledning, men som led i Spildevandsplanen deles systemet nu op i to separate ledninger; én til spildevand og én til regnvand.

Separeringen af kloakken i Vorup er nødvendig, da de nuværende kloakledninger er gamle og ikke gearet til at håndtere fremtidens kraftigere regnhændelser. Ved at separere kloakken skaber vi bedre stabilitet i kloaksystemet og reducerer risikoen for overløb når kloakken er presset.

 

Kort fortalt: Det skal der ske

Inden gravearbejdet går i gang, laver vi en udvendig fotoregistrering af områdets ejendomme.

Derefter begynder vores entreprenør at grave vejbanen op, lægge nye kloakledninger ned og laver stikledninger ind til ejendommene. Entreprenøren kontakter dig for at aftale den endelige placering af dine to nye skelbrønde på din grund. Skelbrøndene sættes op ca. 1 meter inde på din grund. Når skelbrøndene er sat op, kan du begynde at separere kloakken på din grund. Du vælger selv, om det skal være nu eller på et senere tidspunkt.

Vandmiljø Randers har ansvaret for, at du gennem hele processen kan komme af med dit regn- og spildevand.

Når entreprenøren afslutter arbejdet med hovedkloakken, lægger de ny asfalt og reetablerer fortove, rabatter og lignende, så det er i samme eller bedre stand end da vi begyndte.

Efter noget tid vil du modtage et påbud fra Randers Kommune om at du skal være færdig med at separatkloakere på din egen grund inden for en given periode. 

Droneflyvning over Vorup den 18. marts 2026 i tidsrummet 10-16

Inden projektet går i gang, har Brdr. Møller ønsket at dokumentere de eksisterende forhold (veje, stier, og grønne områder) ved at flyve over området og filme med en drone. Dokumentationen skal bruges til at sikre, at området forlades i samme eller bedre stand, når projektet er afsluttet.

Politiet er varslet om overflyvningen.

Fakta om dronen

  • Dronen er en C2 Mærket drone (DJI Mavic 3)
  • Dronen vejer lidt under 1000 gram.
  • Piloten er certificeret med et A2 dronecertifikat og kan flyve indtil 5m fra mennesker når der ikke flyves stærkere end 3m/s.
  • Dronen kan pauses/stoppes/startes efter sikkerhedsmæssige behov.
  • Piloten flyver i planlagte ruter i ca. 40 meters højde med kameraet pegende direkte nedad så man ikke kan se ansigter og nummerplader på optagelserne.

Vandmiljø Randers har godkendt løsningen, da vi vurderer, at dronebilleder giver et væsentlig bedre kvalitetssikringsmateriale, fremfor fotografier og video med håndholdte kameraer.

Billede af den type drone, der flyver over Vorup

Referat fra informationsmøde

Torsdag den 12. marts afholdte vi informationsmøde for ca. 50 personer fra projektområdet.

Formålet med mødet var at orientere om projektets baggrund, tidsplan, praktiske forhold under anlægsarbejdet samt borgernes ansvar og muligheder på egen grund.

Projektet gennemføres som led i Randers Kommunes spildevandsplan og har til formål at adskille regnvand og spildevand, som i dag løber i samme kloak. Baggrunden er klimaforandringer med mere og kraftigere regn, der belaster kloaksystemet. Ved at separere systemerne skabes der bedre kapacitet, færre oversvømmelser, bedre rensning af spildevand og færre rotteproblemer.

Arbejdet forventes at starte i april og afsluttes omkring november. Anlægsarbejdet udføres etapevis, så hele området ikke er påvirket på samme tid. Der vil forekomme støj, støv og midlertidige trafikale gener, men adgang til ejendommene vil altid være mulig for gående. Beboerne modtager information fra entreprenøren minimum en uge, før arbejdet når deres ejendom.

Inden gravearbejdet igangsættes, foretages registrering af eksisterende forhold, herunder fotoregistrering og opsætning af vibrationsmålere på udvalgte ejendomme. Formålet er at dokumentere eventuelle påvirkninger af bygninger. Ejere med særlige forhold, fx ældre bygninger eller usikre fundamenter, blev opfordret til at kontakte projektlederen for dialog om vibrationsmålinger.

Når den offentlige del af kloakarbejdet er færdig, vil der blive etableret to skelbrønde ved hver ejendom – én til spildevand og én til regnvand. Herefter har grundejerne ansvar for at separere kloakken på egen grund. Separeringen skal afsluttes og godkendes af en autoriseret kloakmester, som indsender dokumentation til Randers Kommune.

Der er valgfrihed i håndteringen af regnvand på egen grund. Regnvandet kan enten ledes til den nye regnvandsledning eller håndteres lokalt via fx faskiner, regnbede eller opsamling. Der blev informeret om regler for nedsivning, afstande til bygninger og naboskel, samt om mulighed for inspiration og vejledning via REGNhytten, samt kommende åbent-hus-arrangementer – herunder et lokalt arrangement i Vorup den 22. maj.

Entreprenøren vil bestræbe sig på at tage hensyn til særlige begivenheder som konfirmationer og andre mærkedage. Dialog med entreprenør og projektleder blev fremhævet som den bedste vej ved spørgsmål eller udfordringer undervejs.

Mødet afsluttedes med opfordring til at tage direkte kontakt til projektleder eller entreprenør ved problemer frem for at bruge sociale medier. Projektinformation, tidsplan, referat og spørgsmål/svar vil løbende blive opdateret på Vandmiljø Randers’ hjemmeside.

Spørgsmål og svar

Der blev stillet mange gode spørgsmål på borgermødet. De kan ses herunder sammen med vores svar.

Hvis man er bekymret for husets fundament, bør man informere projektlederen. Der kan opsættes vibrationsmålere på udvalgte ejendomme. Der foretages fotoregistrering af bygninger før arbejdet, og eventuelle opståede skader behandles via forsikringsselskaber. Det er husejers ansvar at kende tilstanden på ejendommens fundament.

Ja. Fotoregistrering opbevares i 10 år, og dokumentationen kan udleveres efter ønske.

Nej. Arbejdet udføres etapevist. Der vil være perioder med støj og støv, og veje kan være delvist spærrede. Der vil altid være adgang for gående.

Det afhænger af Randers Kommune. Som spildevandsforsyning kan vi kun asfaltere de steder, hvor vi har gravet op. Det er Randers Kommune, der skal finansiere og vedligeholde asfalteringen af resten af vejen.

Man er altid velkommen til at kontakte entreprenøren eller projektlederen og få en snak om planerne på ens egen grund. Nogle ting kan lade sig gøre, andre ting kan ikke lade sig gøre af forskellige årsager.

Entreprenøren tager fliser og belægning op på din grund og retablerer det, når gravearbejdet er slut.

Der vil være korte perioder, hvor du ikke har adgang til din egen indkørsel. Har du brug for at lade din bil, må du benytte alternative ladeløsninger mens afspærringen står på.

Man må gerne selv grave i jorden, men selve tilslutningen af kloakken og færdigmeldingen skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvis der foreligger korrekt dokumentation, kan ejendommen som udgangspunkt blot tilsluttes det nye system – Husk at give projektlederen besked. Mangler der dokumentation, kan en autoriseret kloakmester foretage en funktionsafprøvning.

Nej. Det er frivilligt. Regnvandet kan ledes til den offentlige regnvandsledning, men der er gode muligheder for lokal håndtering. Der kan være en økonomisk fordel ved at vælge nedsivning fremfor at koble regnvandet til kloaksystemet, fx hvis der er nedløbsrør på den modsatte side af huset.

Ja, vi udfører vejsyn sammen med Randers Kommune inden opstart.

Der er risiko for mere rotteaktivitet i forbindelse med kloakarbejdet. Arbejdet gør dog systemet tættere, hvilket på sigt reducerer rotteproblemer. Ønsker man at opsætte en rottespærrer på egen grund, skal man huske at give Vandmiljø Randers besked.
Ser man rotter skal man indmelde det til Randers Kommune. 

Kontakt entreprenøren direkte eller alternativt projektlederen. Henvendelser via sociale medier frarådes, da direkte dialog er hurtigst og mest effektiv.

Tidsplan

Uge 12: Fotoregistrering af ejendomme

Uge 15: Forventet opstart af gravearbejde

Uge 52: Forventet afslutning af gravearbejde

Vigtig information

Brdr. Møller A/S

David Kristensen, Entrepriseleder

tlf. 22201487

mail: Vorup4.2@brdrmoller.dk 

Der er tre vandværker, der forsyner adresserne i området: Strømmens Vandværk, Verdo, og Vorup Vandværk.

Ved driftsforstyrrelser på vandforsyningen skal du kontakte dit vandværk direkte.

På din regning kan du se, hvilket vandværk forsyner din adresse.

Du kan også se det her:

Når gravearbejdet når til Vorup Kirkevej bliver det nødvendigt at omlægge ruten for bus 17, der kører mellem Vorup og Kristrup.

Midttrafik står for at omlægge ruten.

§ 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fotoregistrering af ejendomme i projektområdet

Formålet med fotoregistreringen er at dokumentere eventuelle eksisterende forhold på ejendommene, som kan være relevante i forbindelse med arbejdet.

Fotoregistreringen udføres af et bemyndiget rådgivningsfirma og sker med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 87.

De udsendte medarbejdere ringer på, inden de går ind på grunden og tager billeder. Er man ikke hjemme, lægger de en besked i postkassen med information om, at de har været forbi. Den medarbejder, som foretager registreringen, vil altid bære synligt legitimationskort.

Der tages udelukkende fotos af synlige, eksisterende skader eller forhold, som kan have betydning for anlægsarbejdet. Fotos behandles som fortrolige oplysninger og opbevares sikkert. Materialet slettes som udgangspunkt efter 10 år.

Man har ret til indsigt i de fotos, der er registreret på ens ejendom.

Ønsker man ikke, at vi fotoregistrerer ens ejendom, skal man hurtigst muligt skrive til os på projekt.kloak@vmr.dk eller ringe på telefon 3841 1294

Er der noget vi skal vide om kloakken på din grund?

Har du allerede separeret kloakken på din grund?

Afleder du regnvandet til en faskine eller en anden lokal løsning i din have fremfor at lede det i kloakken?

Og har du en kloakmestererklæring på det udførte arbejde?

I så fald vil vi gerne høre fra dig inden vi går i gang med gravearbejdet, så vi kan tilpasse vores planer til din eksisterende løsning. Send oplysningerne til projekt.kloak@vmr.dk.

Kort over projektområdet

Rørbassin i Struervej

I grusvejen ud for Struervej 9-10-11 skal der etableres et stort rørbassin, som kan indeholde store mængder regnvand. Læs mere om rørbassinet her.

Spørgsmål og svar

Tjek din boligs fundament

Før vi begynder kloakeringsarbejdet, foretager vi en udvendig fotoregistrering af områdets ejendomme. Det gør vi, fordi der i forbindelse med gravearbejdet kan ske skader på dårligt funderede ejendomme. Hvis du ved, at din ejendom er dårligt funderet, opfordrer vi dig til at fortælle os det, så vi kan tage vores forbehold når vi graver i vejen. Læs mere om dit ansvar i Byggelovens § 12.

 

Vær opmærksom på risiko for grundvandsstigning

Separatkloakering kan i nogle tilfælde medføre, at grundvandsstanden stiger, fordi den gamle kloak utilsigtet har fungeret som dræn. Det betyder, at der er en øget risiko for, at der trænger vand ind i sokler, kældre eller andre steder på din ejendom. Kontakt en autoriseret kloakmester og hør, hvordan du sikrer din ejendom mod grundvand i sokkel og kælder.

 

Sæt dig ind i kloakeringen på din grund

Ved du, om din kloak allerede er separeret inde på din grund? Er din grund velegnet til nedsivning af regnvand? Det kan godt betale sig at sætte sig ind i kloakforholdene på din grund allerede nu, så du er forberedt når vi graver ud for din adresse. Har du ikke selv information om kloakken på din grund, kan du muligvis blive klogere på weblager.dk (åbner i nyt vindue), hvor Randers Kommune indscanner alle byggesager. Husk, at du selv er ansvarlig for, at kommunen har tegningerne over dit kloaksystem. Vandmiljø Randers har ikke oplysninger om kloaksystemer på privat grund. 

Regnvand. Du skal tage stilling til, hvordan regnvand skal håndteres på din grund. Giver det mening at nedsive det, skal du tilsluttes vores regnvandsledning, eller er det en kombination af de to muligheder, der giver mest mening for din situation.

Vælger du at arbejde med at nedsive regnvandet på din grund, skal du søge nedsivningstilladelse hos Randers Kommune.

Spildevand. Separatkloakering på din egen grund skal udføres af en autoriseret kloakmester, som også har ansvaret for at færdigmelde dit nye afløbssystem til kommunen. Når kommunen har modtaget færdigmeldingen fra kloakmesteren, er separatkloakeringen af din ejendom slut.

Vi kan desværre ikke undgå at påvirke hverdagen i området mens vi graver. Der vil i perioder være støj, støv og jord på vejen og måske begrænset adgang til indkørsler, hoveddøre og parkeringspladser. Vi sikrer, at du altid kan komme ind til dit hus til fods, og vores entreprenør stiller din dagrenovation frem, hvis renovationsbilerne ikke har adgang til din indkørsel. Vi sørger også for, at eventuelle busruter bliver omlagt, ligesom vi i god tid informerer om ændrede trafikale forhold. Vores entreprenører arbejder som udgangspunkt i hverdagene fra kl. 7.00-17.00.

Når vi går i gang med et separatkloakeringsprojekt, bestræber vi os altid på at holde et højt serviceniveau. Du kan følge med i projektet på vores hjemmeside, og du får direkte besked, hvis anlægsarbejdet får betydning for din hverdag.

Vandmiljø Randers betaler alle udgifter til separatkloakering i vejene, stikledningerne samt de to skelbrønde, som vi sætter op ca. en meter inde på din grund.

Som husejer er du selv ansvarlig for resten af dit kloaksystem, og du skal også selv betale for at få det separatkloakeret.

Hjemmeside

Vi opdaterer denne side løbende, mens projektet skrider frem. 

SMS og e-boks

Opstår der situationer i projektet, hvor vi har brug for at sende information ud til bestemte adresser, så sender vi enten en sms eller en besked i e-boks.

Du kan med fordel sørge for, at dit telefonnummer er tilmeldt SMS-service på adressen, det gør du på www.vmr.dk/selvbetjening/tilmeld-dig-sms-service.

For at kunne modtage beskeder i e-boks fra os, skal du have givet samtykke til, at e-boks må behandle dit cpr-nummer til at indhente adresseoplysninger. Log på e-boks, vælg Menu, vælg Profil- Post fra virksomheder, og giv dit samtykke, hvis du ikke allerede har gjort det.

Facebook

Som supplement, vil vi også dele generel information via vores egen Facebook-side samt i relevante lokale Facebook-grupper.

Har du spørgsmål, klager, eller undrer du dig over noget i projektet, opfordrer vi dig til at kontakte os direkte, fremfor at skrive på Facebook. På den måde kan vi hurtigt tage hånd om din henvendelse.

Der vil være perioder, hvor vejen ud for din adresse er gravet op, således du ikke kan køre din bil ind i din indkørsel. Har du en el-bil, som du plejer at lade op derhjemme, skal du derfor forvente, at du skal lade bilen op på en anden måde i en kort periode.

Har du planlagt konfirmation, bryllup, studenterkørsel eller andet i den periode, hvor vi graver ud for din ejendom, så tag fat i os, så vi sammen kan lægge en plan.

Har du spørgsmål til påbud, spildevandsplan og nedsivning, så kontakt Thorbjørn Bach Hansen, Randers Kommune, på telefon 8915 1748

Har du spørgsmål af praktisk karakter, fx pris for separering på egen grund, så kontakt en autoriseret kloakmester

Har du spørgsmål til projektet i øvrigt, så kontakt os på projekt.kloak@vmr.dk eller ring på telefon 3841 1294

Oplever du noget uhensigtsmæssigt i forbindelse med gravearbejdet, så kontakt i første omgang vores entreprenør, så de har mulighed for at tage sig af sagen. Formanden befinder sig ofte i området, og når projektet går i gang, vil hans kontaktoplysninger blive delt her.

Du kan også henvende dig direkte til projektleder Jens Egelund Pedersen på 3841 1294. Opstår der noget akut uden for almindelig arbejdstid, skal du ringe til vores vagt på 3841 1212.

Vi opfordrer dig til at tage direkte kontakt fremfor at skrive på Facebook, hvor vi ikke har mulighed for at reagere.

Der er tre vandværker, der forsyner adresserne i området: Strømmens Vandværk, Verdo, og Vorup Vandværk.

Ved driftsforstyrrelser på vandforsyningen skal du kontakte dit vandværk direkte.

På din regning kan du se, hvilket vandværk forsyner din adresse.

Du kan også se det her: