Kloakarbejde i Århusvej

Fra uge 30 og 6 uger frem arbejder Vandmiljø Randers i Århusvej. Personbiler og busser kan passere arbejdsområdet med nedsat hastighed, mens den tunge trafik ledes ad andre veje. Arbejdet er en del af det store kloaksepareringsprojekt i Vorup.

Projektleder Jens Egelund Pedersen Fra Vandmiljø Randers AS Og Projektleder Jesper Madsen Fra Brdr. Møller Har Lagt En God Plan For Kloakarbejdet

Projektleder Jens Egelund Pedersen fra Vandmiljø Randers A/S og projektleder Jesper Madsen fra Brdr. Møller har lagt en god plan for kloakarbejdet, så trafikken generes mindst muligt. Foto: Vandmiljø Randers A/S

Ny spildevandsledning i Århusvej

I forbindelse med separeringsprojektet i Elmevej, Skanse Allé og Vorup Boulevard skal der også etableres en ny spildevandsledning i Århusvej. 

For at genere trafikken i området mindst muligt etableres ledningen ad to omgange, via styret underboring. På den måde kan entreprenøren nøjes med at grave et hul i hver ende af de to strækninger, frem for at grave hele strækningen op.

Det drejer sig om en ledning fra hjørnet Vorup Boulevard/Århusvej og frem til Elmevej med to afstikkere over til Århusvej 49 og 51, samt en ledning på strækningen ud for ejendommene på Århusvej 22-24, med en boring på tværs af Århusvej over til ejendommene på Agnetesvej.

Klik her for at læse pressemeddelelsen om projektet

Ændringer i trafikforholdene

Når arbejdet starter op i uge 30 vil det medføre nogle ændringer i trafikken på strækningen.

Biler og busser

Biler og busser kan forsat passere på Århusvej. Vejen indsnævres, og fartgrænsen sænkes. Vær opmærksom på, at Vorup Boulevard er spærret for gennemkørsel.

Tung trafik

Den tunge trafik ledes via Clausholmvej og Grenåvej, der opsættes omkøringsskilte på hele ruten. 

Cykler og gående

Cyklister i nordgående retning (mod åen) ledes ned ad Gormsvej, via Holmsgårdsvej og tilbage på Århusvej via Hans Bojes Alle. Sydgående cyklister, og gående i begge retninger skal deles om fortovet i den sydgående side. Cyklister bliver bedt om at stige af og trække på strækningen, så der er plads til alle.

Cyklister I Nordgående Retning Ledes Udenom Gravearbejdet. Der Er Opsat Skiltning.

Cyklister i nordgående retning ledes udenom gravearbejdet. Der er opsat skiltning.

Brdr. Møller A/S, Aarhus

Kontaktperson: Jesper Madsen

e-mail: jma@brdrmoller.dk

Telefon: 2220 1463