Tilslutning til kloak og drikkevand
Skal du tilsluttes vores system - enten drikkevand eller kloak - så skal du ansøge om det først, både når det gælder permanent og midlertidig tilslutning.
Du skal altid søge om tilladelse, før du tilslutter dig vores kloak- og drikkevandssystem. Tilslutningen kan være midlertidig, fx byggevand eller toiletvogne i forbindelse med større arrangement, eller tilslutningen kan være permanent.
Har du styr på afløbskoefficienten?
Før du bygger, skal du altid sikre dig, at du overholder den afløbskoefficient, der er gældende i dit område. Afløbskoefficienten bestemmer, hvor meget regnvand du må lede til kloakken i det område, du bor i. Den gældende afløbskoefficient for dit område finder du i Randers Kommunes spildevandsplan.
Læs mere om reglerne for, hvor meget regnvand du må lede til kloakken på Randers Kommunes hjemmeside.
Vigtige dokumenter inden du ansøger om tilslutning
Vi har samlet en række vejledninger, så du ved, hvilke oplysninger du skal have skaffet dig, inden du ansøger, samt hvilke regler der skal overholdes, inden du ansøger om tilslutning gennem vores selvbetjeningsløsning.
NYT: Skal du udstykke eller byggemodne jord, bør du læse vores side: Erhvervelse af jord til bassiner i nye udstykninger og byggemodninger. Her vil du kunne se, på hvilke vilkår Vandmiljø Randers kan erhverve jord til bassiner, som har til formål at betjene nye udstykninger og byggemodninger
Betalingsvedtægter
Før du søger om at blive tilsluttet Vandmiljø Randers' kloaksystem, anbefaler vi, at du læser vores betalingsvedtægter.
Tilslutning til vandforsyningen
Denne del er kun gældende for de kunder, som hører under vores vandforsyningsområde.
Er du i tvivl, om du er en del af vores vandforsyningsområde, kan du hurtigt få svaret på Randers Kommunes hjemmeside: Find dit vandværk.
Når du søger om tilslutning til vandforsyning eller ændring i eksisterende tilkoblinger, er der en række krav og regler, der gælder i forbindelse med alle nye vandinstallationer og ved ændringer i eksisterende vandinstallationer.
Formålet med disse krav og regler er dels at undgå skader på bygninger og gener for beboere, dels at bidrage til vandbesparelser. Rent drikkevand er som bekendt en knap ressource.
Du skal derfor søge hos Vandmiljø Randers om:
- tilslutning til vandforsyningen
- etablering af vandmåler
- afbrydelse af vandtilslutning
- etablering af byggevand.
Ansøgningen skal være godkendt, inden du går i gang med arbejdet.
Krav om tilladelse
- Tilslutning til vandforsyningen
- Etablering af vandmåler
- Afbrydelse af vandtilslutning.
Om selve ansøgningen
Det er en fordel for sagsbehandlingstiden, hvis du søger så tidligt som muligt, inden arbejdet begynder. En tilladelse til at sætte et arbejde i gang gælder for et år. Når arbejdet er afsluttet, skal VVS-installatøren sende en færdigmelding via mail til fas@vmr.dk.
Særligt for byggepladser
En autoriseret VVS-installatør skal installere en byggevandmåler for bygherrens regning. Han skal forsyne byggevandmåleren (den manuelle type) med en kontrollerbar kontraventil og en kugleventil. Du skal sikre dig, at målerinstallationen ikke ligger med jordkontakt, og at den er frostsikret og så vidt muligt også sikret mod hærværk.
Når byggeriet er færdiggjort, sammenkobler den autoriserede VVS-installatør jordledning og stikledning ved den eksisterende stophane på grunden en meter fra skel. Sammenkoblingen skal enten ske ved anvendelse af en el-muffe, der er godkendt i henhold til Nordic Poly Mark, eller med trækfast kobling i en kvalitet som fx Isiflo.
Efter byggeriet er færdigmeldt hos kommunen og inden indflytning, skal VVS-installatøren færdigmelde arbejdet på mail til fas@vmr.dk. Færdigmeldingen skal indeholde en aflæsning af byggevandmåleren. Vandmiljø Randers vil herefter opsætte en vandmåler på ejendommen. Vi skal kunne montere måleren indendørs, og der skal være fri og uhindret adgang til den.
Tilslutning til kloak ved enkelt bolig
Hos Vandmiljø Randers bruger vi årligt en stor del af vores budget på at byggemodne udstykninger til nye ejendomme i Randers Kommune. Det er kommunens lokalplan, der bestemmer, hvilke områder der udstykkes, men Vandmiljø Randers har i langt de fleste tilfælde ansvar for at sikre, at de nye områder har afløb til kloak.
Når du skal have tilsluttet din ejendom til kloaksystemet, skal du udfylde vores digitale formular.
Husk, at det altid er ejeren af den eller de grunde, der skal tilsluttes kloakken, som skal kontakte Vandmiljø Randers. Ellers har vi desværre ikke mulighed for at behandle din ansøgning.
Derudover har vi brug for:
- en udstykningsplan
- en situationsplan, der viser, hvor på grunden dit hus skal placeres
- en plan over husets kloaksystem
- en tidsplan for byggeriet fra start til slut.
Behandlingstiden på tilslutning af en enkelt privat ejendom er typisk på omkring tre til fem uger.
Betaling af tilslutningsbidrag
Tilslutning til kloak ved erhvervsbyggeri
Hos Vandmiljø Randers bruger vi årligt en stor del af vores budget på at byggemodne udstykninger til nye ejendomme i Randers Kommune. Det er kommunens lokalplan, der bestemmer, hvilke områder der udstykkes, men Vandmiljø Randers har i langt de fleste tilfælde ansvar for at sikre, at de nye områder har afløb til kloak.
Skal du bygge til erhvervsmæssig brug, skal du udfylde vores digitale formular i selvbetjening. I formularen skal du bl.a. uploade følgende:
- En udstykningsplan.
- En situationsplan, der viser, hvor på grunden dit byggeri skal placeres.
- Dokumentation for at afløbskoefficienten overholdes.
- En plan over byggeriets kloaksystem.
- En tidsplan for byggeriet fra start til slut.
Behandlingstiden på tilslutning af byggeri til brug for erhverv er typisk på omkring tre til fem uger. Behandlingstiden kan dog variere meget i forhold til erhvervsejendommens størrelse.
Husk, at det kun er ejeren af en udstykning, der kan ansøge om tilslutning til Vandmiljø Randers' kloak.
Betaling af tilslutningsbidrag
Tilslutning til kloak ved udstykning af boligområde
Hos Vandmiljø Randers bruger vi årligt en stor del af vores budget på at byggemodne udstykninger til nye ejendomme i Randers Kommune. Det er kommunens lokalplan, der bestemmer, hvilke områder der udstykkes, men Vandmiljø Randers har i langt de fleste tilfælde ansvar for at sikre, at de nye områder har afløb til kloak.
Når du skal have tilsluttet et boligområde til kloaksystemet, skal du udfylde vores digitale ansøgningsskema på vores hjemmeside.
Husk, at det kun er ejeren af udstykningen, der kan ansøge om tilslutning til Vandmiljø Randers' kloak.
Før projekteringen kan opstarte har vi brug for følgende:
- Godkendt udstykningsplan som digital fil (DGN eller DWG) i koordinatsystemet UTM32.
- Udkast til vejplan med længdeprofil hvorefter dybden af brøndene kan projekteres.
Fra du har fremsendt ovenstående, kan der forventes at etableringen opstarter 2-4 måneder derefter afhængig af projektets kompleksitet.
Efter modtagelse af godkendt udstykningsplan, sendes hurtigst muligt en byggemodnerkontrakt.
For at projektet kan færdiggøres skal vi bruge:
- Dokumentation for overholdelse af afløbskoefficient. For mere information se Randers Kommunes hjemmeside: Regnvand til kloak (siden åbner i et nyt vindue). Bemærk at der kræves ikke dokumentation for overholdelse af afløbskoefficient ved parcelhusbyggeri.
- Geotekniske rapporter
- Hvis vejvand skal tilsluttet Vandmiljø Randers’ regnvandsledning, skal vi kende placeringen af jeres ønskede tilslutningspunkter. Tilslutningspunkterne skal fremsendes som digital fil (DGN eller DWG) i koordinatsystemet UTM32. Tilslutningspunkterne må gerne være en del af vejplanen.
Fra ovenstående er fremsendt skal vi som minimum bruge 3 uger til at færdiggøre projektet. Hvis geologien kræver særlige forhold, kan dette forlænges.
- Endelige vejplan med længdeprofil med endelige koter skal fremsendes minimum 6 uger før udbudsstart. Ledningssystemet tilrettes efter det endelige vejprojekt.
Bemærk også, at hvis arbejdet ønskes påbegyndt før, at de områder, der skal tilsluttes kloakken, er endelig udstykket i særlige matrikler, skal der stilles en garanti for anlægsarbejdet og tilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget kan også forudbetales, hvis dette ønskes.
Vandmiljø Randers deltager gerne i fælles udbud således at jord-, vej- og kloakarbejder udbydes samlet. Dette kræver dog at der benyttes en digital udbudsportal, og vores retningslinjer overholdes. Ønskes fælles udbud skal dette koordineres og aftales tidligt i forløbet.
Betaling af tilslutningsbidrag
Midlertidig tilslutning af spildevand
Krav om tilladelse
Om selve ansøgningen
Det er en fordel for sagsbehandlingstiden, at du sender ansøgningen så tidligt som muligt.
Når vi har behandlet din ansøgning, får du information om, hvor den autoriserede kloakmester kan tilkoble spildevandet.
Tilslutning
Udledning af spildevand
Forbehold
Betaling
Ved større arrangementer forbeholder Vandmiljø Randers sig ret til at kræve betaling for afledning af spildevand hos arrangøren / bygherren. I disse tilfælde laver vi en separat aftale med arrangøren / bygherren.
Yderligere info
Kontakt
Har du spørgsmål om kloak, tilslutninger og byggemodninger, er du velkommen til at kontakte os på telefon 3841 1212 eller på tilslutning.kloak@vmr.dk.
Har du spørgsmål til drikkevandstilslutning, kan du kontakte vores vandfolk på telefon 3841 1212 eller på projekt.vand@vmr.dk.
Har du spørgsmål til afregning, vil Kundeafregning kunne hjælpe dig med dine spørgsmål. Du kan kontakte dem på 3841 1212 eller på fas@vmr.dk.