Deltid: Rengøringsassistent med husalf funktion
Motiveres du af at have selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver, være serviceminded og sprede positiv energi? Vil du bidrage til en virksomhed som har den vigtige samfundsopgave at rense spildevand? Så er det måske, dig vi søger i en spændende deltidsstilling som rengøringsassistent med husalf funktion i Vandmiljø Randers A/S.

Forklaringstank på Randers Centralrenseanlæg
Vi søger en ny kollega til stillingen, da vores nuværende medarbejder har fået en spændende ny mulighed internt i virksomheden. Stillingen er på ca. 25 timer/ugen og egner sig også som et fleksjob.
Ansvarsområde
Vi søger en ansvarsbevidst rengøringsassistent med husalf funktion, som vil indgå i en velfungerende afdeling, som består af ca. 30 medarbejdere. Du vil referere til Produktionschef Michael Sønder Jensen. Husalf funktionen indebærer, at du er hjælpsom og engageret i at finde en løsning på mange forskellige typer af opgaver. Du vil fra start blive klædt godt på ved at få en solid oplæring i opgaverne samt relevante IT-systemer. I dagligdagen vil du få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
Dine arbejdsopgaver
- Rengøring
- Bestilling af varer og mødeforplejning
- Klargøring og oprydning til møder
- Holde køkkenet rent og ryddeligt herunder opvask
- Tøjvask
- Hjælpe med andre praktiske og forfaldne arbejdsopgaver
Du skal efterlever de krav til hygiejne og sikkerhed, der kræves i spildevandsbranchen.
Dine kompetencer
- Det er en fordel, at du har erfaring med ovenstående arbejdsopgaver
- Du skal være motiveret og sætte en ære i at løfte opgaverne
- Du kan tage selvstændige beslutninger og prioritere dine arbejdsopgaver
- Du er serviceminded og sætter samarbejde i fokus
- Du er vant til at bruge IT værktøjer som en naturlig del af arbejdet, herunder Outlook og de almindelige programmer i Office-pakken
Det er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, at du har kørekort B
Vi tilbyder dig
Vi ønsker, du er glad for at gå på arbejde, og derfor tilbyder vi:
- Rammer, der er præget af åbenhed og positivitet, og vi har en uformel omgangstone
- Engagerede og hjælpsomme kolleger i et inspirerende arbejdsmiljø
- Flekstid
- En god sundhedsforsikring
- En aktiv personaleforening
- Støtter op om familielivet, fx barnets anden sygedag og omsorgsdage
Aflønning sker efter gældende kommunale overenskomst mellem KL og 3F.
Tiltrædelse
Stillingen forventes besat den 1. november eller efter aftale.
Ansøgning
Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Vandmiljø Randers, så send din ansøgning vedlagt CV via linket ”send ansøgning” inden den 31. august 2025.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Michael Sønder Jensen, på mail mije@vmr.dk eller på telefon 3841 1224.