Storkeengen Aerial REV A

Ambitiøst og innovativt klimatilpasningsprojekt

Storkeengen er et ambitiøst projekt, hvor Randers Kommune og Vandmiljø Randers er gået sammen om at klimatilpasse dele af Vorup ned mod Vorup Enge og Gudenåen.

Fremskrivninger viser nemlig, at det bliver nødvendigt at klimatilpasse især de lavtliggende dele af Randers mod fremtidens større regnmængder, hyppigere stormflod og højere vandstand i Gudenåen og fjorden. At byrådet har valgt at separatkloakere kommunens kloakker, spiller en rolle i klimatilpasningen, alligevel skal der en ekstra indsats til i byens lavtliggende områder. Den ekstra indsats skydes i gang med Storkeengen.

Læs vores pressemeddelelse, der fortæller, at klimaprojekt, Storkeengen, går i gang: Nyt dige skal beskytte Vorup mod skybrud, stormflod og vandstandsstigninger.

 

Randers by og natur er truet af klimaforandringer

Randers by og natur er truet af klimaforandringer. Dele af Randers ligger lavt i forhold til Gudenåen og fjorden, og derfor er der brug for klimatilpasningstiltag, der kan forberede byen til fremtidige klimaforandringer. Bydelen Vorup har i mange år været udfordret af oversvømmelser ved ekstrem regn og stigende vandstand i Gudenåen.

Naturområdet, Storkeengen, vil med klimatilpasningsprojektet tilpasse området mod skybrud og vandstandsstigninger og tilføre Randers øget adgang til naturen og vandet i Gudenå-deltaet. 

 

Kombinerer naturformidling og rekreative aktiviteter

Med synlige spildevandstekniske klimaløsninger kombinerer projektet naturformidling med rekreative aktiviteter. Det giver nye naturoplevelser helt tæt på Randers by.

Ved hjælp af nye skybrudsveje gennem Vorup ledes regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i Vorup til Storkeengen. Vandet renses i rensebassin, inden det ledes videre ud i Gudenåen. Rensebassin beskyttes af et nyt dige mellem Storkeengen og Gudenåen, som også beskytter de lavtliggende områder i Vorup mod stormflod. Ved skybrud vil engarealet fungere som et magasin og agere værn, så boliger ikke oversvømmes. Samtidig skaber det nye stiforbindelser mellem Randers midtby og naturområderne.

Storkeengen er et klimaprojekt på naturens betingelser. Man kan opleve græssende dyr og den rige natur helt tæt på via de nye stiforbindelser. Det er med til at øge naturoplevelserne og sætte fokus på, hvordan bynatur og byliv forenes.

Diget

Mellem Storkeengen og Gudenåen vil et nyt ca. 270 meter langt øst-vest-gående dige blive den fremtidige højvands- og skybrudssikring af Storkeengen og det bebyggede område syd for Storkeengen.

I engområdet ledes regn- og overfladevand fra Vorup til et rensebassin. Her renses vandet inden det ledes videre gennem grøfter og under stormflodsdiget via rørgennemføring.

En pumpestation på diget vil sikre en ønsket vandstand i engen, såfremt der er så høj vandstand i Gudenåen, at vandet ikke løber af sig selv.

Diget bliver en naturlig overgang mellem Gudenåen, vådengsområdet og Storkeengen.

Fra august til sommeren 2023 arbejder Vandmiljø Randers sammen med Jakobsen & Blindkilde A/S på at bygge diget i Storkeengen.

Banestierne

Diget forbindes i øst med den gamle befæstede banesti mod den Blå Bro og mod vest til den gamle banedæmning for Alligåbro-banen. Begge er eksisterende diger.

Regnvandsbassin

Vi etablerer et regnvandsbassin nord for den gamle jernbane nedenfor Vænget. Bassinet skal rense regnvandet inden udløb til Gudenåen under det nyanlagte dige. Regnvandet ledes til regnvandsbassinet via skybrudsveje og grøfter.

Skybrudsveje leder vandet

Med projekt Storkeengen er det planen, at regnvandet fra tage, parkeringspladser og andre overflader fra de højest liggende dele af Vorup skal ledes ned til Storkeengen. Ved almindeligt regnvejr skal vandet løbe i ledninger under jorden, men når det regner voldsomt, tages særlige skybrudsveje til hjælp. De sikrer nemlig, at vandmasserne ender i Storkeengen i stedet for i beboernes haver eller boliger.
Skybrudsvejene anlægges med udgangspunkt i de veje, der allerede findes i Vorup. Hverken vejenes forløb eller bredde ændres som udgangspunkt, derimod går vi ind og arbejder med vejenes udformning og afgrænsninger i form af kantsten osv.

Hovedskybrudsvej

En hovedskybrudsvej har til formål at lede rigtig meget regnvand ned til rensning i rensebassin i Storkeengen. For at sikre tilstrækkelig kapacitet i hovedskybrudsvejene gøres kantsten højere med 12 cm lysning. Derudover ændrer vi vejenes profil fra tagform (hvor dybdepunktet er i siderne) til en trugform, hvor dybdepunktet er i midten.

Lokal skybrudsvej

Lokale skybrudsveje får ligesom hovedskybrudsvejene ændret vejens udformning. Vejene skal kunne rumme mere vand end nu, hvorfor kantstene forhøjes, og vejene bliver trugformet, så vandet samler sig i midten af vejbanen. De lokale skybrudsveje har en mindre kapacitet end hovedskybrudsvejene.

Vejenes overgang til Storkeengen

 Nogle steder vil skybrudsvejene forbindes med trug og render inden grøften.

Find foldere og flyers om Storkeengen og vores andre klimatilpasningsprojekter på vores side: Publikationer og nyheder.

Seneste nyt

09.10.2020 De første spadestik til diget blev taget. Se en kort video af arrangementet.

Dronevideo af første spadestik i Storkeengen

Du kan også læse pressemeddelelsen, som vi sendte til lokale medier: Første spadestik på Storkeengen.

21.08.2020 Vi har udsendt pressemeddelelse om, at klimatilpasningsprojektet, Storkeengen, nu går i gang.

20.08.2020 Boligejere tæt ved digearbejdet er orienteret via brev om arbejdet. 

Selve digearbejdet går i gang i starten af september 2020.

Vi har også denne dag skrevet kontrakt med Jacobsen & Blindkilde, der skal stå for anlægsarbejdet.

01.02.2019 Natur- og klimatilpasningsprojektet Storkeengen bliver ikke realiseret i sin oprindelige form. Det er konsekvensen af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Randers Kommune og Vandmiljø Randers arbejder nu videre med at finde alternative løsninger.

Læs mere under Presse, hvor du finder pressemeddelelsen vedr. afgørelsen.

14.08.2018 En klage har bremset Randers Kommunes og Vandmiljø Randers’ storstilede klimaprojekt, Storkeengen. Et projekt der skal klimatilpasse Vorup samtidig med at bevare bynaturen og tilpasse Gudenåens floddelta til de massive oversvømmelser, der opstår ved stormflod.


Storkeengen blev i foråret kåret til at være blandt Danmarks bedste klimatilpasningsprojekter, men en klage fra Dansk Botanisk Forening har nu udskudt projektet. Klagen skal behandles hos Miljø- & Fødevareklagenævnet, og sagsbehandlingstiden er ukendt. Først når klagen er vurderet, og der er faldet afgørelse, ved Randers Kommune og Vandmiljø Randers, om projektet starter op som planlagt eller i en revideret udgave.

Læs mere under Presse, hvor du finder pressemeddelelsen vedr. klagen.

23.05.2018 Randers Kommunes og Vandmiljø Randers' klimatilpasningsprojekt i Vorup, Storkeengen, og Randers Kommunes samarbejde med Finderiet er kommet med i Realdanias prestigefulde publikation, Klima100, som hylder Danmarks 100 bedste klimaprojekter. I alt er 28 midtjyske klimaprojekter kommet gennem nåleøjet.

26.02.2018 Fredag den 23. februar var vores klimaprojekt i Vorup, Storkeengen, i DR1's Vores vejr.
Projektleder fra Vandmiljø Randers, Lisa Melgaard, og ingerniør ved Randers Kommune, Christina Sass Møller, medvirkede i indslaget.

Samarbejdspartnere

Et stort klimatilpasningsprojekt gør brug af mange fagspecialister. Vi samarbejder med:

  • Randers Kommune (myndighedsbehandling og byfornyelse)
  • C.F. Møller (det arkitektoniske)
  • Orbicon (dige og regnvandsbassin)
  • Jacobsen & Blindkilde (entreprenør)

Materialer fra informationsmøde

Onsdag den 11. oktober blev der afholdt infomøde for beboerne i den nordlige del af Vorup.

Nedenfor finder du præsentationerne fra infomødet:

(Alle oplæg åbner som PDF i et nyt vindue).

Fakta om Storkeengen

  • Storkeengen udspringer af det store projekt, Byen til vandet.
  • Storkeengens ca. 43 ha store projektområde bliver det første realiserede projekt på den 8,8 km lange strækning langs fjorden og Gudenåen der skal klimatilpasses som en del af kommunens projekt, Klimabåndet.
  • Storkeengen er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-årshændelse i 2100. En 100-årshændelse er ifølge vores nuværende klimascenarie, at der falder 72 mm regn på fire timer, hvilket statistisk sker hvert 100. år. En 100-årshændelse i 2100 vil betyde, at der falder 100 mm ren på fire timer.