Storkeengen

Klimatilpasningsprojektet, Storkeengen, i Randers tilpasser Vorup til fremtidige skybrud og stormflod. Projektet giver nye naturoplevelser helt tæt på Randers by.

Storkeengen Aerial REV A

Ambitiøst og innovativt klimatilpasningsprojekt

Storkeengen er et ambitiøst projekt, hvor Randers Kommune og Vandmiljø Randers er gået sammen om at klimatilpasse dele af Vorup ned mod Vorup Enge og Gudenåen.

Fremskrivninger viser nemlig, at det bliver nødvendigt at klimatilpasse især de lavtliggende dele af Randers mod fremtidens større regnmængder, hyppigere stormflod og højere vandstand i Gudenåen og fjorden. At byrådet har valgt at separatkloakere kommunens kloakker, spiller en rolle i klimatilpasningen, alligevel skal der en ekstra indsats til i byens lavtliggende områder. Den ekstra indsats skydes i gang med Storkeengen.

Læs vores pressemeddelelse, der fortæller, at klimaprojekt, Storkeengen, går i gang: Nyt dige skal beskytte Vorup mod skybrud, stormflod og vandstandsstigninger.

Du kan finde flere pressemeddelelser om Storkeengen. Du finder dem nederst på vores side: Presse.

 

Randers by og natur er truet af klimaforandringer

Randers by og natur er truet af klimaforandringer. Dele af Randers ligger lavt i forhold til Gudenåen og fjorden, og derfor er der brug for klimatilpasningstiltag, der kan forberede byen til fremtidige klimaforandringer. Bydelen Vorup har i mange år været udfordret af oversvømmelser ved ekstrem regn og stigende vandstand i Gudenåen.

Naturområdet, Storkeengen, vil med klimatilpasningsprojektet tilpasse området mod skybrud og vandstandsstigninger og tilføre Randers øget adgang til naturen og vandet i Gudenå-deltaet. 

 

Kombinerer naturformidling og rekreative aktiviteter

Med synlige spildevandstekniske klimaløsninger kombinerer projektet naturformidling med rekreative aktiviteter. Det giver nye naturoplevelser helt tæt på Randers by.

Ved hjælp af nye skybrudsveje gennem Vorup ledes regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i Vorup til Storkeengen. Vandet renses i rensebassin, inden det ledes videre ud i Gudenåen. Rensebassin beskyttes af et nyt dige mellem Storkeengen og Gudenåen, som også beskytter de lavtliggende områder i Vorup mod stormflod. Ved skybrud vil engarealet fungere som et magasin og agere værn, så boliger ikke oversvømmes. Samtidig skaber det nye stiforbindelser mellem Randers midtby og naturområderne.

Storkeengen er et klimaprojekt på naturens betingelser. Man kan opleve græssende dyr og den rige natur helt tæt på via de nye stiforbindelser. Det er med til at øge naturoplevelserne og sætte fokus på, hvordan bynatur og byliv forenes.

Diget

Mellem Storkeengen og Gudenåen vil et nyt ca. 270 meter langt øst-vest-gående dige blive den fremtidige højvands- og skybrudssikring af Storkeengen og det bebyggede område syd for Storkeengen.

I engområdet ledes regn- og overfladevand fra Vorup til et rensebassin. Her renses vandet inden det ledes videre gennem grøfter og under stormflodsdiget via rørgennemføring.

En pumpestation på diget vil sikre en ønsket vandstand i engen, såfremt der er så høj vandstand i Gudenåen, at vandet ikke løber af sig selv.

Diget bliver en naturlig overgang mellem Gudenåen, vådengsområdet og Storkeengen.

Fra august til sommeren 2023 arbejder Vandmiljø Randers sammen med Jakobsen & Blindkilde A/S på at bygge diget i Storkeengen.

Banestierne

Diget forbindes i øst med den gamle befæstede banesti mod den Blå Bro og mod vest til den gamle banedæmning for Alligåbro-banen. Begge er eksisterende diger.

Regnvandsbassin

Vi etablerer et regnvandsbassin nord for den gamle jernbane nedenfor Vænget. Bassinet skal rense regnvandet inden udløb til Gudenåen under det nyanlagte dige. Regnvandet ledes til regnvandsbassinet via skybrudsveje og grøfter.

Skybrudsveje leder vandet

Med projekt Storkeengen er det planen, at regnvandet fra tage, parkeringspladser og andre overflader fra de højest liggende dele af Vorup skal ledes ned til Storkeengen. Ved almindeligt regnvejr skal vandet løbe i ledninger under jorden, men når det regner voldsomt, tages særlige skybrudsveje til hjælp. De sikrer nemlig, at vandmasserne ender i Storkeengen i stedet for i beboernes haver eller boliger.

Skybrudsvejene anlægges med udgangspunkt i de veje, der allerede findes i Vorup. Hverken vejenes forløb eller bredde ændres som udgangspunkt, derimod går vi ind og arbejder med vejenes udformning og afgrænsninger i form af kantsten osv.

Læs spørgsmål og svar om det nordlige Vorup og Storkeengen her

Hovedskybrudsvej

En hovedskybrudsvej har til formål at lede rigtig meget regnvand til bassinet i Storkeengen. For at sikre tilstrækkelig kapacitet i hovedskybrudsvejene forhøjes kantstenene. De udpegede hovedskybrudsvejes vejprofil vil være forskellige. For nogle laver vi render langs vejen, hvor vejen fortsat vil være højest på midten. På den måde kan ”vejkassen” rumme mere vand end normalt. For andre veje ændres profilet, så vejen bliver trugformet med dybdepunktet i midten af vejen. Fælles for hovedskybrudsvejene er, at de ikke kun skal rumme eget skybrudsvand, men også skybrudsvand fra de højere liggende veje og områder.

Lokal skybrudsvej

De lokale skybrudsveje får lige som hovedskybrudsvejene højere kantsten. Forhøjelsen sikrer, at vandet bliver på vejene. De lokale skybrudsveje har en mindre kapacitet, da de blot skal rumme den enkelte vejs skybrudsvand, førend det løber til en hovedskybrudsvej eller Storkeengen.

Vejenes overgang til Storkeengen

For enden af skybrudsvejene løber regnvandet ud i Storkeengens grøfter, hvor der er god plads til vandet, inden det løber til bassin og ud i Gudenåen

Find foldere og flyers om Storkeengen og vores andre klimatilpasningsprojekter på vores side: Publikationer og nyheder.

Kort der viser, hvilke veje i Vorup der separatkloakeres, samt hvilke der omdannes til hovedskybrudsveje samt lokale skybrudsveje.

Kort der viser, hvilke veje i Vorup der separatkloakeres, samt hvilke der omdannes til hovedskybrudsveje samt lokale skybrudsveje.

Seneste nyt

26.09.2023 Det meste af diget står nu i den endelige højde. Kun omkring pumpestationen, tættest ved den Blå Bro, mangler det sidste lag. Her skal de underliggende lag ”sætte sig” frem til november, hvor det sidste lag, sti og driftsområde laves. Randers Kommune er samtidig i gang med at etablerer broer og oplevelsesstier i området. Planen er, at alle arbejderne står færdige først i det nye år.

20.12.2022 Vi er blevet færdige med 3. lag frem til lige før pumpestationen. Her kan vi ikke komme videre før 2. lag omkring pumpestationen/bygværkerne har hvilet i 6 måneder. Forskydningen i hviletider skyldes, at dette 2. lag først blev lagt ud her i efteråret. Derudover er der udført lukninger (ved Randers maskinfabrik), så der er sikkerhed omkring anlægget.

Når det kommet til skybrudsveje, så er vi startet op i Skansegade, hvor vi udskifter kantsten. Dette arbejde måtte vi dog stoppe grundet vejret. Vi forventer at genoptage arbejdet efter nytår. Efter nytår starter vi forventeligt også op i Skyttegade.

17.10.2022 Vi har i dag udsendt informationsmateriale til de berørte boligejere. Informationen fortæller enten om, hvordan vi omdanner vejen til en lokal skybrudsvej, hovedskybrudsvej og/eller vejen skal separatkloakeres. Det vil tydeligt fremgå i udsendte materiale, hvad der er gældende for de enkelte veje. 

24.05.2022 De sidste 4 pæle, der skal bære vores pumpestation og udløbsledning, er banket i. Den 60 tons tunge maskine blev en ekstra dag, da de planlagte 42 pæle ikke var nok.

Vi fik nemlig bekræftet, at der ér blød bund langs Gudenåen, og "bærelaget” af sand er lige som en plade, der ligger 10-15 meter nede, og banker man igennem sandpladen, ja, så bliver det blødt igen.

Det skete kun to gange, så der måtte to erstatningspæle til. To andre steder var det bare blødt hele vejen ned, så der skulle også suppleres med pæle til at opnå den nødvendige bæreevne.

Derfor er det heller ikke en fejl, at de sidste 4 pæle ”stikker oven ud”. De er banket præcist så dybt, at de rammer ”bærelaget” uden at gå igennem. De overskydende pæletoppe vil blive skåret af, når vi nu går i gang med at udføre selve byggearbejdet med pumpestation og ledning.

Pæleramme-maskinen trak larvebåndene op under sig – og vendte dem mod udkørslen, hvor blokvognen ventede for at køre den til næste byggeplads.

Vil du vide mere om arbejdet med at gøre klar til pumpestation og udløbsledning, så læs med på: Nu kan du snart høre og se arbejdet i Storkeengen.

05.05.2022 Vi gør opmærksom på, at du kan risikere støj- og vibrationsgener fra uge 19 og to til tre uger frem, i forbindelse med vores arbejde i Storkeengen med klimasikring af Vorup.
Vi banker 42 pæle i engen tæt ved den Blå Bro. Pælene skal bære den kommende pumpestation og udløbsledning igennem diget. Vi arbejder på hverdage i tidsrummet kl. 7 - 18.

Arbejdsområdet kan du se af billedet nedenfor:

Billede af arbejdsområdet for klimaprojektet, Storkeengen.

Du kan læse pressemeddelelsen på vores side: Kommer snarest.

07.05.2021 Det første lag på diget er lagt, så toppen nu ca. er i kote 1 (dvs. ca. 1 meter over dagligt vande). Det færdige dige vil ende i kote 3, lidt under niveauet på stien ved den blå bro. Diget bygges i lag for at forhindre, at den bløde engbund ”bryder sammen” under vægten, og det hele skyller ud i åen. Bunden skal ”sætte sig”, mens vi langsomt lægger lag for lag på diget.

De resterende lag udlægges i ca. 80 cm tykkelse i tre lag med ca. ½ års. Og vi lægger med vilje mere på cirka 40 cm i alt, da det er hvad vi forventer diget sætter sig og langsomt ”synker”, så den rigtige højde opnås.

08.01.2021 Vi har i dag udsendt pressemeddelelse om, at  storkeengsprojektet sender tung trafik gennem Vorup. Arbejdet med at klimasikre Vorup rykker tættere på boligerne. Nye stisystemer, ny servicevej, anlæg af nyt regnvandsbassin og oprensning af grøfter i engen gør, at veje som Vænget og Bojesvej bliver adgangsveje for arbejdskørsel ud i engen.

Læs pressemeddelelsen på vores side Presse.

09.10.2020 De første spadestik til diget blev taget. Se en kort video af arrangementet.

Dronevideo af første spadestik i Storkeengen

Du kan også læse pressemeddelelsen, som vi sendte til lokale medier: Første spadestik på Storkeengen.

21.08.2020 Vi har udsendt pressemeddelelse om, at klimatilpasningsprojektet, Storkeengen, nu går i gang.

20.08.2020 Boligejere tæt ved digearbejdet er orienteret via brev om arbejdet. 

Selve digearbejdet går i gang i starten af september 2020.

Vi har også denne dag skrevet kontrakt med Jacobsen & Blindkilde, der skal stå for anlægsarbejdet.

01.02.2019 Natur- og klimatilpasningsprojektet Storkeengen bliver ikke realiseret i sin oprindelige form. Det er konsekvensen af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Randers Kommune og Vandmiljø Randers arbejder nu videre med at finde alternative løsninger.

Læs mere under Presse, hvor du finder pressemeddelelsen vedr. afgørelsen.

14.08.2018 En klage har bremset Randers Kommunes og Vandmiljø Randers’ storstilede klimaprojekt, Storkeengen. Et projekt der skal klimatilpasse Vorup samtidig med at bevare bynaturen og tilpasse Gudenåens floddelta til de massive oversvømmelser, der opstår ved stormflod.

Storkeengen blev i foråret kåret til at være blandt Danmarks bedste klimatilpasningsprojekter, men en klage fra Dansk Botanisk Forening har nu udskudt projektet. Klagen skal behandles hos Miljø- & Fødevareklagenævnet, og sagsbehandlingstiden er ukendt. Først når klagen er vurderet, og der er faldet afgørelse, ved Randers Kommune og Vandmiljø Randers, om projektet starter op som planlagt eller i en revideret udgave.

Læs mere under Presse, hvor du finder pressemeddelelsen vedr. klagen.

23.05.2018 Randers Kommunes og Vandmiljø Randers' klimatilpasningsprojekt i Vorup, Storkeengen, og Randers Kommunes samarbejde med Finderiet er kommet med i Realdanias prestigefulde publikation, Klima100, som hylder Danmarks 100 bedste klimaprojekter. I alt er 28 midtjyske klimaprojekter kommet gennem nåleøjet.

26.02.2018 Fredag den 23. februar var vores klimaprojekt i Vorup, Storkeengen, i DR1's Vores vejr.
Projektleder fra Vandmiljø Randers, Lisa Melgaard, og ingeniør ved Randers Kommune, Christina Sass Møller, medvirkede i indslaget.

Samarbejdspartnere

Et stort klimatilpasningsprojekt gør brug af mange fagspecialister. Vi samarbejder med:

  • Randers Kommune (myndighedsbehandling og byfornyelse)
  • C.F. Møller (det arkitektoniske)
  • Orbicon (dige og regnvandsbassin)
  • Jacobsen & Blindkilde (entreprenør)

Fakta om Storkeengen

  • Storkeengen udspringer af det store projekt, Byen til vandet, som nu hedder Flodbyen Randers.
  • Storkeengens ca. 43 ha store projektområde bliver det første realiserede projekt på den 8,8 km lange strækning langs fjorden og Gudenåen der skal klimatilpasses som en del af kommunens projekt, Klimabåndet.
  • Storkeengen er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-årshændelse i 2100. En 100-årshændelse er ifølge vores nuværende klimascenarie, at der falder 72 mm regn på fire timer, hvilket statistisk sker hvert 100. år. En 100-årshændelse i 2100 vil betyde, at der falder 100 mm ren på fire timer.