Ny kunde
Er du ny kunde hos os? Eller flytter du blot adresse inden for Randers Kommune? Se her, hvad du skal gøre, så der er styr på din regning og vandmåler.
Først og fremmest velkommen til!
I Vandmiljø Randers leder vi fremtidens vand. Vi håndterer regnvand og spildevand, klimasikrer kundernes og de fælles værdier, leverer rent drikkevand og bidrager til et godt vandmiljø i Randers Kommune. Vi renser årligt ca. 10 mio. m3 spildevand og distribuerer rent drikkevand til godt 2.441 husstande. Vi har godt 60 dygtige medarbejdere til at løfte opgaven med stort engagement.
Vi vil opfordre dig til at klikke lidt rundt på hjemmesiden, da vi har samlet en række vigtige informationer. Du kan også følge os på Facebook og på LinkedIn.
Min Forsyning - din genvej til information
Som kunde i Vandmiljø Randers har du automatisk mulighed for at tilgå Min Forsyning. På Min Forsyning kan du:
- følge udviklingen i dit forbrug
- se dine tidligere opgørelser
- tilmelde til at modtage regninger via mail.
Min Forsyning finder du under vores selvbetjening. På dine regninger vil du altid kunne finde dit kundenummer og din adgangskode. I vores velkomstbrev til dig, hvis du er ny kunde, vil login stå i brevet.
Mit tidligere vandværk har fusioneret med jer
Indenfor de seneste år er flere små lokale vandværker blevet en del af Vandmiljø Randers.
Er du også blevet en del af vores distributionsområde for drikkevand, kan du glæde dig over rent og friskt vand i hanen.
Oplever du problemer med dit vand, skal du starte med at kontakte en autoriseret VVS-installatør, da du selv har ansvaret for vandinstallationerne fra stophanen i indkørslen og helt ind til vandhanen.
Find info om dit vandværk eller vandforsyningsområde
Vil du vide mere om, det vand du drikker, finder du masser af svar og viden under: Dit drikkevand.
Du kan også finde vores svar på ofte stillede spørgsmål i: Spørgsmål og svar - Drikkevand.
Dine og vores forpligtigelser
I vores regulativ for vandforsyningen kan du læse mere om de aftaler, vi har med hinanden, når du er kunde hos os.
Jeg er tilflytter fra en anden kommune
Drikkevand
Er du flyttet ind i et af vores forsyningsområder for drikkevand, kan du glæde dig over rent og friskt vand i hanen.
Find mere information om netop dit vand under: Dit drikkevand.
Du kan finde vores svar på ofte stillede spørgsmål under: Spørgsmål og svar - Drikkevand.
Dine og vores forpligtigelser
I vores regulativ for vandforsyningen kan du læse mere om de aftaler, vi har med hinanden, når du er kunde hos os.
Læs Regulativ for vandforsyningen.
Spildevand
Er dit nye hus som de fleste tilsluttet kloakken, kan du glæde dig over ikke at skulle tænke på andet end at skylle ud - husk bare, at det kun er toiletpapir, og det, du har spist eller drukket, der må komme i toilettet.
Vi siger NEJ TAK til klude, bind, vatpinde og lignende, da det ødelægger vores pumper.
Har du en bundfældningstank, septiktank eller lignende, kan du læse mere om betingelserne under: Tømningsordning.
Oplever du problemer med dit spildevand, skal du starte med at kontakte en autoriseret kloakmester, da du selv har ansvaret for kloaksystemet inde på din egen grund. Vi har øvrigt lavet nogle gode råd til fejlfinding under Spørgsmål og svar.
Aflæs din måler
Dine og vores forpligtigelser
Jeg flytter adresse inden for Randers Kommune
Drikkevand
Er du flyttet ind i et af vores forsyningsområder for drikkevand, kan du glæde dig over rent og friskt vand i hanen.
Du kan finde information om dit drikkevand under: Dit drikkevand. Her finder du bl.a. analyseresultaterne af kontrolprøverne af dit drikkevand og hårdhedsgraden.
Mangler du svar på nogle spørgsmål, så finder du dem nok inde under: Spørgsmål og svar - drikkevand.
Dine og vores forpligtigelser
I vores regulativ for vandforsyningen kan du læse mere om de aftaler, vi har med hinanden, når du er kunde hos os.
Læs Regulativ for vandforsyningen.
Spildevand
Oplever du problemer med dit spildevand, skal du starte med at kontakte en autoriseret kloakmester, da du selv har ansvaret for kloaksystemet inde på din egen grund. Vi har øvrigt lavet nogle gode råd til fejlfinding under Spørgsmål og svar.
Aflæs din måler
Dine og vores forpligtigelser
Vores betalingsfrister og priser
Du vil modtage din regning over dit forbrug to gange om året. Årsopgørelsen forfalder til betaling i marts måned sammen med 1. aconto-rate, der dækker perioden 1. januar til 30. juni. Aconto-raten for 2. halvår forfalder til betaling i september måned. Sammen med din aconto-regning får du altid et brev, hvor du finder flere oplysninger vedr. betaling og forbrug.
Se mere på vores hjemmeside under: Priser og betalingsfrister.
Hjælp os med at bekæmpe rotterne
I Vandmiljø Randers gør vi en stor indsats for at bekæmpe rotter og forebygge rotteproblemer i Randers Kommune. Vi har dog brug for din hjælp, hvis vi skal bekæmpe rotterne effektivt.
Hvis du ser rotter eller spor efter rotter på din grund (eller din nabos), har du pligt til at anmelde det til Randers Kommune.
Giv Randers Kommune et praj om rotter (åbner i et nyt vindue)
Du har ligeledes pligt til at sikre og renholde din ejendom, herunder brønde og stikledninger, så rotternes levemuligheder begrænses.