Udsigten ud over Randers fra Randers Centralrenseanlæg

Udsigten ud over Randers fra Randers Centralrenseanlæg

Fra 11 til 3 renseanlæg på 10 år

I Vandmiljø Randers arbejder vi hele tiden på at effektivisere vores drift og gøre holdbare, langsigtede investeringer. Derfor har vi siden 2011 arbejdet for at nedbringe antallet af små, ældre renseanlæg.

Tilbage i 2011 nedlagde vi Udbyneder, Havndal og Årslev renseanlæg. Ålum og Mejlby renseanlæg blev nedlagt i 2016, og i 2019 nedlagde vi Spentrup renseanlæg. Vi forventer, at separatkloakeringer derudover vil bane vejen for nedlæggelse af:

  • Vestrup renseanlæg (forventet i år 2020)
  • Mellerup renseanlæg (forventet i år 2021)

Efter 2021 vil vi have 3 renseanlæg tilbage:

  • Randers Centralrenseanlæg (som hovedanlæg i syd)
  • Råby Kær renseanlæg (som hovedanlæg i nord)
  • Langå renseanlæg (som anlæg i vest)

Sådan behandler vi spildevandet på vores renseanlæg

Vi renser spildevandet på et renseanlæg, inden det løber ud i vandløb eller fjorde. De fleste af kommunens renseanlæg renser spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk.

 

Mekanisk rensning (M)

Først løber vandet gennem en rist, der fanger større urenheder som sten, toiletpapir og det meste af det affald, som folk er kommet til at smide i toilet og afløb i stedet for affaldsspanden (fx brugte vatpinde og hygiejnebind). Derefter bundfældes tunge partikler (fx sand og jord) i et sandfang og i forklaringstanke, mens lette partikler (fx fedt) skummes af overfladen.

 

Biologisk rensning (B)

Næste trin er den biologiske rensning, hvor bakterier og mikroorganismer omsætter spildevandets indhold af organisk stof (madrester m.m.). Denne proces bruger ilt, som derfor tilsættes i store mængder ved, at der piskes eller blæses luft ind. Hvis spildevandet ikke blev renset biologisk, ville de samme biologiske processer ske i naturen og forbruge den ilt, der er i vandet, hvilket ville føre til akut iltsvind og fiskedød.



Kemisk rensning (K) og fjernelse af kvælstof (ND)

Alger og planter i vandløb og fjorde kræver tilførsel af næringsstoffer i form af både fosfor og kvælstof (ligesom når man gøder en græsplæne). Hvis alger og planter vokser for meget, kan forbruget af ilt om natten blive så stort, at fisk dør på grund af iltmangel. Derfor fjerner vi 90-95% af fosforen og 80 % af kvælstoffet i spildevandet på de af kommunens renseanlæg, der er indrettet til fuld næringsstoffjernelse.


Fosfor fjernes som regel Kemisk ved, at der tilsættes jern- eller aluminiumssalte til spildevandet. Herved bundfaldes fosfor som fosfat, da det bindes i bakteriemassen i renseanlæggets biologiske tanke. Dette gør bakteriemassen velegnet som fosforgødning.


Kvælstof fjernes af bakterier og mikroorganismer, som først bruger ilt til at omdanne råspilde­vandets indhold af ammoniumforbindelser til nitrat (en proces der kaldes nitrifikation). Andre bakterier kan herefter omdanne nitrat til frit kvælstof (en proces der kaldes Denitrifikation). Det frie kvælstof bobler op i luften, som i forvejen indeholder næsten 80 % frit kvælstof.
Denitrifikations-processen kræver iltfrie forhold og et vist indhold af organisk stof i spildevandet. Det er derfor vigtigt hele tiden at styre indholdet af ilt og organisk stof i spildevandet i renseanlæggets procestanke, så renseprocesserne kører optimalt. Processerne på de fleste renseanlæg er derfor i dag overvåget og styret af computere, som på baggrund af procesmålinger og input fra driftspersonalet sørger for, at de bakterier, der skal rense spildevandet, har optimale levevilkår.

 

Slam og øvrige restprodukter

Når bakterier og mikroorganismer har optimale levevilkår og løbende bliver fodret med "mad" i form af organisk stof, kvælstof og fosfor, formerer de sig. Det er derfor nødvendigt løbende at fjerne bakteriemasse fra renseanlæggenes procestanke i form af "slam". Slam bruges også som betegnelse for de partikler, der bundfældes i forklaringstankene (på de anlæg, der har sådanne). På de mindre renseanlæg bliver slammet afvandet ved fortykning eller mekanisk afvanding, så det senere kan bruges på landbrugsjord som gødning. På Randers Centralrenseanlæg bliver slammet behandlet i rådnetanke, hvor en del af slammet bliver omdannet til biogas, der bliver brugt til at producere elektricitet og varme. Bagefter bliver slammet afvandet, så det kan genbruges til gødningsformål.


Andre restprodukter fra rensningen af spildevandet (fx sand og affald fra renseanlæggenes indløbsriste) bliver kørt på en kontrolleret losseplads eller til brænding.

Vidste du...

at Randers Centralrenseanlæg alene renser ca. 8,5 milliarder liter spildevand om året. For at give et billede på den mængde, så vil det kræve over 750 fyldte lastbiler kørte ud af renseanlæggets port hver dag.

Særlig info til dig som

Ønsker mere viden om spildevand

Vil du vide, spildevandsområdet er super vigtigt, og hvorfor spildevand er spændende at arbejde med, så tag et kig på Spildevandsteknisk Forenings jubilæumfilm: SFTs film (link åbner i et nyt vindue)