Spildevandsingeniør /projektleder
Har du erfaring med spildevandsprojekter? Kunne du tænke dig at arbejde med projektledelse og projektering af kloakprojekter og byggemodningsprojekter, renovering af kloaksystemet og udarbejdelse af klimatilpasningsløsninger? Så er det dig, vi søger.

Som projektleder følger du separatkloakeringen tæt.
I Vandmiljø Randers har vi mange spændende opgaver og projekter, som vi i den kommende fremtid skal gennemføre og derfor udvider vi vores team og søger en kollega, der har lysten og evnerne til at udvikle og hjælpe med at skabe en bæredygtig forsyning i Randers
Din hverdag i Vandmiljø Randers
Hos os får du en fleksibel og varieret hverdag med spændende opgaver. I afdelingen Plan & projekt er vi 20 medarbejdere med vidt forskellige faglige baggrunde. Du vil blive en del af projektteamet, hvor samarbejde, selvstyring og daglig sparring er en stor del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Projektledelse af større og mindre byggemodningsprojekter
- Projektledelse af mindre som større afløbsprojekter
- Klimatilpasningsløsninger – herunder løsninger med lokal afledning og håndtering af regnvand på overfladen
- Samarbejde med developer, kommune, samt kolleger om den gode helhedsorienteret løsning
- Sikre projektets fremdrift, budget og kvalitetssikring
Kompetencer vil forme det endelige indhold i stillingen. Hvis du vil vide mere om vores projekter, kan du finde information på vores hjemmeside: www.vmr.dk/viden-om/
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør, kloakmester eller tilsvarende. Vi ser gerne, at du har erfaring med eller interessen for at beskæftige dig med opgaverne indenfor projektledelse, projektering og tilsyn.
I denne stilling er det vigtigt, at du:
- Er imødekommende og har evnen og lysten til at indgå i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i mange forskellige opgaver
- Arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver
- Bidrager til det gode humør og den gode stemning på kontoret
- Er god til at sikre fremdrift i projekter
Vi tilbyder dig
Vi er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar. Vi oplever dagligt latter og godt humør, selv når projekterne ikke altid går glat. Vi hjælper hinanden og sætter holdånd i højsædet med respekt for hinandens faglighed og opgaver. Du vil opleve en arbejdsplads med en god stemning, rare kollegaer og en sund social kultur, hvor trivsel er et nøgleord for ledelsen.
Derudover tilbyder vi:
- Løbende faglig udvikling, hvor der gives tid til kompetenceløft, uddannelse og kurser
- Offentlig overenskomst, inkl. betalt frokostpause
- At støtte op om familielivet, fx barnets første og anden sygedag, omsorgsdage
- I et vist omfang mulighed for hjemmearbejde, flekstid og planlægning af din kalender til at matche dit privatliv
- Massage, frugt- og frokostordning
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Vi følger de offentlige overenskomster.
I Vandmiljø Randers får du en arbejdsplads, som går forrest indenfor klimatilpasning. Det er nødvendigt, da Randers er en af Danmarks største flodbyer, hvilket giver nogle særlige muligheder og udfordringer for os som vandselskab. Det får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på.
Ansøg
Har du lyst til at blive en del af projektteamet hos Vandmiljø Randers, så send en kort ansøgning vedlagt CV via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 28. maj 2025. Tiltrædelse den 1. august 2025.