Klimagaden - Østergade

Med mindre ændringer demonstrerer Østergade sammen med Burschesgade og Provstegade, hvordan regnvand fremover skal håndteres i Randers.

Oestergade Udsnit 1 10

I 2020 omdannede vi i Vandmiljø Randers Østergade og nederste del af Slotsgade til demonstrationsgade for, hvordan regnvandet i Randers midtby kan håndteres på overfladen.

Det skete der i Østergade/Slotsgade

Som billedet øverst på siden viser, omdannede vi Østergade til demogade for regnvandshåndtering ved at lukke alle de små riste i vejen. I stedet etablerede vi en lang rende, som følger gadens forløb. Anlægget, der blev etableret, er permanent og vil på sigt blive koblet sammen med de næste projekter, der vil gøre det muligt at lade vandet løbe i en kommende kanal på Østervold og ned til regnvandsbassinet for enden af Østervold. I Slotsgade etablerede vi regnvandsbede i kasser samt fik brolagt Slotsgade for at forme vejbanen mod Østervold. Formål med dette var at lede vandet ned mod Østervold. For nu ledes vandet for enden af Østergade/Slotsgade mod Østervold midlertidigt ned i kloaksystemet.

Klimagade Østergade 2022 923X923

Planter og blomster står i fuldt flor i regnvandsbedene i Slotsgade og Østergade.

Klimade Oestergade Slotsgade 2022 923X923

Når regnen strømmer ned ad Thorsgade, agerer plantekasserne værn og leder vandet sikkert mod Østervold.

Historik

Med tre udvalgte gader synliggør Randers Kommune og Vandmiljø Randers i fællesskab Flodbyen Randers, der udover at være et byfornyelsesprojekt også viser, hvordan vi tilpasser midtbyen til fremtidens større regnmængder. Med mindre ændringer demonstrerer Østergade sammen med Burschesgade og Provstegade, hvordan regnvand kan håndteres i Randers. Tankerne bag demogaderne er at skabe rum for bynatur samtidig med, at vi forebygger oversvømmelse ved at lade regnen løbe på overfladen fx i render.