Sjov med vand i efterårsferien

Efteråret er fantastisk og den helt rigtige årstid til at være sammen i naturen. Vi vil rigtig gerne inspirere til, at alle børn bliver kloge på vand. Derfor har vi samlet nogle sjove ideer og eksperimenter med vand, som er nemme at gå til.

Bilede11 1500

Lav en vandtornado

Du skal bruge:

  • Vand
  • To store plastikflasker uden prop
  • En spændeskive (fra fars værktøjskasse)
  • Din yndlingsfrugtfarve
  • Gaffatape

Sådan gør du

Fyld den ene plastikflaske med vand, og kom frugtfarven. Læg spændeskiven oven på flaskehovedet, og placer den tomme flaske oven på med bunden i vejret. De to flasker skal nu tapes rigtig godt sammen, så de sidder godt sammen og slutter til. Vend flaskerne, så den fyldte flaske er øverst med bunden i vejret. Rotér flaskerne hurtigt i nogle sekunder i lodret position. Sæt flasken ned på bordet, og se tornadoen inde i flasken. 
Vandet løber ikke straks ned i den tomme flaske, fordi det bremses af trykket fra luften i den tomme flaske. Når flaskerne roterer, slipper trykket, og vandet kan rende ned. Dermed får luften vandet til at hvirvle. 
Billede3 1500

Billede4 1500

Bøj en vandstråle med statisk elektricitet

Du skal bruge:

  • En vandstråle
  • En ballon
  • Dit hår

Sådan gør du

Pust luft i ballonen, og bind en knude. Gnid ballonen imod din bluse eller dit hår. Tænd for vandet, og sæt ballonen helt tæt på strålen. Vandstrålen bøjer i retningen af ballonen som resultat af den statiske elektricitet, der opstår. På samme måde som vi kender det fra magneter, der har en sydpol og en nordpol. 

Billede9 480

Ballon 969

Vildt trick med vand

Forsøget går ud på at sørge for, at to forskellige farver vand ikke blander sig med hinanden.

Du skal bruge:

  • Varmt og koldt vand
  • Rød og grøn frugtfarve
  • To små glas af samme størrelse fx et syltetøjsglas
  • Et stykke vandafvisende papir fx indpakning fra chokolade

Sådan gør du

Stil begge glas i håndvasken. Fyld det ene glas med koldt vand og grøn frugtfarve. Det andet fyldes med varmt vand og rød frugtfarve. Læg det vandafvisende papir over glasset med rød farve, vandet skal gå helt op til kanten. Sæt glasset med det varme røde vand oven på det grønne, så bunden er i vejret, og fjern forsigtigt papiret. Hvad sker der?

Varmt vand er lettere end koldt, og derfor flyder det oven på det kolde. Forskellen kan du fx også opleve, når du bader i havet - der er temperaturforskelle i vandet, hvor vandet tættest på bunden vil være koldest, fordi det er tungest. 

Billede5 1500

Billede6 1500

Lav din egen snekugle

Du skal bruge:

  • Vand
  • Glycerin
  • Et syltetøjsglas
  • Glimmer
  • Vandafvisende lim
  • Pynt som indhold i snekuglen, f.eks. en kirke, en julemand, en engel eller fimoler (købes i hobbyforretninger)

Sådan gør du

Lim pynten fast i bunden af glasset, og lad det tørre til, du er sikker på, at det er helt tørt. Fyld glasset med vand til, det er næsten fyldt. Hæld herefter glycerin i. Til et lille syltetøjsglas bruges ca. 1 spsk. glycerin. Glycerin gør, at din glimmer ikke falder til bunden, men i stedet flyder rundt i glasset, når det rystes. Kom glimmer i, og skru låget godt på glasset, og ryst det. Magisk, ikke?

Billede8 1500

Billede10 1500

Lav islygter til haven

Du skal bruge: 

  • En frysevenlig beholder eller en ballon
  • Vand
  • fyrfadslys
  • Evt. frugtfarve

Det er nemt at lave de fineste islygter sammen med ungerne. Fyld din ballon eller beholder med vand. Stil den i fryseren. Kom evt. lidt blade, blomster eller frugtfarve i. Hold øje med den, og tag den op, når den næsten er frosset. Tag den ud af fryseren, og hæld den sidste smule vand ud, så der kun er en lille fordybning i midten. Stil den på havebordet, og placer et fyrfadslys indeni.    

Billede1 1500

Bilede11 1500

Vandets kredsløb 1 - Lav en mini-drikkevandsboring

Det kan være svært for børn at forstå vandets kredsløb, men den bedste læring sker gennem leg. Dette lille forsøg viser børnene, hvordan grundvandet hentes op af undergrunden.

Du skal bruge:

  • 1 stor vanddunk
  • 1 ren plastikslange
  • 1 vandkande
  • 1 akvarie eller gennemsigtig plastikkasse
  • 1 plastikrør med små huller
  • Grus til at komme i akvariet

Sådan gør du

Kom først grus i bunden af dit akvarie, læg derefter græs oven på, så det ligner opbygningen af jordens undergrund. Nu skal du lave en vandboring ved hjælp af plastikrøret med de små huller, der stikkes ned i jorden. Før en ren plastikslange ned i røret for at lave en hævert. Brug vandkanden til at lave regn i akvariet for at vise, hvordan vandet siver ned i undergrunden. Vandet vil til sidst, når jorden er våd nok, sive ned og ind i plastikrøret. Sæt gang i hævert-princippet ved at suge en gang i plastikslangen med munden, så vandet suges op fra undergrunden. Lad derefter vandet løbe ned i den store vanddunk.

I forsøg nr. 2 kan du sammen med dit barn/dine børn filtrere vandet, så de oplever, hvordan grundvand bliver til drikkevand.

 

Vandets kredsløb 2 - Vandværk på flaske

Du har nu fået grundvandet op (Vandets kredsløb 1). På vandværket vil vandet bl.a. filtreres og iltes, inden det til sidst leveres til dig som rent og friskt drikkevand. I dette forsøg kan du ved hjælp af en sodavandsflaske se, hvordan princippet bag filtreringen af vandet på vandværket foregår.  

Du skal bruge:

  • Grus og små sten
  • 1 stor sodavandsflaske
  • Et glas

Sådan gør du

Start med at skære bunden af sodavandsflasken. Vend den på hovedet, så toppen uden skruelåg nu er bunden. Kom sten i flasken, og derefter grus. Det skal illustrere det filter, som vandet løber igennem, og som renser vandet. Hold nu din vandværks-flaske over et glas. Hæld vandet fra boringen ned i flasken og gennem filtermaterialet, og lad vandet rende ud i glasset. Vandet i glasset er nu "renset".  

Vandets Vej