IMG 6060

Der, hvor Burschesgade møder Slotspladsen og Dytmærsken, står et regnvandsbed klar til at mod-tage regnvandet fra flere etageejendomme langs gaden. Her har Vandmiljø Randers valgt at lade regnvandet løbe i bede og render.

Burchesgade
Regnvandsbede er ikke kun nogle, vi som forsyning kan anlægge. De er yderst velegnede i private haver.

Den bæredygtige løsning

At lade dit regnvand sive ned gennem jorden på egen grund er med til at fylde grundvandsmagasinerne op. Du danner altså nyt grundvand ved at lade større mængder regn opholde sig og sive ned i din have.

Vi oplever ofte, at boligejere, der besøger REGNhytten, forundres over, at regnvandsbede ikke er større. Det er dejligt at se, for et regnvandsbed kan være en rigtig god løsning og et godt alternativ til en faskine. Har du som boligejer i forvejen en lavning i din have, vil det være et oplagt sted at placere et regnvandsbed, men du kan selvfølgelig også anlægge det i et eksisterende bed ved at grave lidt jord af.

Et regnvandsbed kan, foruden at udføre sin funktion ved nedsivning af større regnmængder, fungere som en naturskøn plet i haven. Du kan som haveejer selv vælge, om det skal vokse vildt, blot være med græs eller med særligt udvalgte planter.

Modsat hvad mange tror, så skal det ikke være planter, der kan tåle meget vand. Bedet vil for det meste være tørt, da bedet kun vil stå med vand ved regnskyl, og vandet vil hurtigt sive væk. I ste-det skal et regnvandsbed indeholde planter og blomster, der kan tåle tørke, sådan de altid er i vækst og ikke går ud.

Arrangement om brug af regnvand i haven

Står du overfor at lave om i haven og gerne vil lade regnvandet fra en del af huset, skuret eller an-det lede ud i haven, så kom til Åben-hytte i REGNhytten. Her kan du høre mere og ikke mindst stille dine spørgsmål, når Vandmiljø Randers afholder aftenarrangement om regnvand i haven torsdag den 20. august kl. 18:30-21:00 i REGNhytten på Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ.

Du vil her kunne møde Hanne Hansen, der sammen med Haveselskabets afdeling i Randers og havedesigner, Lone Skjødt, står klar til at fortælle mere om regnvandsbedet og planter.

Find flere events på vores side: Events.