Keyboard 616492 1920

I Vandmiljø Randers er vi ca. 60 medarbejdere, der alle har bærbare pc’er og mobiltelefoner, men er vidt forskellige brugertyper. Derudover har vi en portefølje på ca. 60 applikationer, de fleste på egne servere, men også nogle eksternt hostede – alle med krav til høj oppetid. Dette passes til daglig af 2 IT-medarbejdere sammen med eleven. Du må ikke forvente ansættelse efter endt elevtid.

Dine arbejdsopgaver set over læretiden, heraf noget mere end andet:

  • Passe helpdesk
  • Udføre teknisk support On-site og telefonisk
  • Kontakt med leverandører og ekstern support
  • Installere, konfigurere, teste og opgradere software
  • Deltage i installation og vedligeholdelse af Windows servere
  • Installere og vedligeholde computere og mobiltelefoner
  • Indkøbe udstyr
  • Udarbejde dokumentation og IT guides


Du får bl.a. teknisk indsigt i:

  • Netværk, bl.a. Cisco og MikroTik
  • Microsoft Hyper-V
  • Windows servermiljø
  • Active Directory, Microsoft Deployment, WSUS
  • Microsoft Cloud tjenester

Da vi har flere lokationer, du skal servicere, er det nødvendigt, at du har kørekort til bil, eller erhverver det i løbet af meget kort tid.

Dine kompetencer

Det er vigtigt, at du er i stand til at tage ansvar for en opgave, til den er lukket. Du har en god portion modenhed, og du skal kunne arbejde selvstændigt, være nysgerrig og kunne drive dig selv. Og ikke mindst er du struktureret i din måde at løse opgaver på.

Derudover skal du:

  • have bestået grundforløbet
  • være god til at kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • have bestået dansk, matematik og engelsk på niveau E
  • have mindst 1½ år tilbage af din læretid, når du starter hos os


Derfor skal du søge jobbet

Din dagligdag vil blive fyldt med nye udfordringer, hvor du har frihed under ansvar. Det er nemlig dig og dine kolleger, som man får fat på, når vi har udfordringer med vores IT-soft- og hardware. Og kommer du i tvivl om noget, har du altid en god kollega, som med glæde svarer på dine spørgsmål. Vi er en social arbejdsplads med et stærkt sammenhold og masser af grin i hverdagen, så du må gerne være med på en kvik bemærkning.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Vi følger de offentlige overenskomster, og du vil blive indplaceret under den overenskomst, der gælder for IT supporterelever.


Tiltrædelse

Snarest eller senest 1. december.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning til stillingen som IT supporter elev med CV til Vandmiljø Randers via Søg stillingen i Selvbetjening (link åbner i et nyt vindue).
OBS: Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Samtaler 

Vi afvikler samtaler løbende og lukker rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette elev.

Yderligere information

Vil du have mere at vide om dagligdagen og indholdet i elevstillingen, kontakt:
Serveradministrator og IT-supporter René Larsen, på mail rela@vmr.dk eller på telefon 38411275.