1. Forside
  2. Vand
  3. Vandets dag

Vandets dag

 

Fredag den 22. marts kl. 8:45-13:30 på Randers Naturcenter

Hvad er vand, hvor kommer det fra, og hvorfor skal jeg passe på det? Det er nogle af de spørgsmål, dine elever er meget skarpere på efter en van(d)vittig sjov og lærerig dag på Randers Naturcenter.

Randers Naturcenter, Vandmiljø Randers og Verdo er igen i år gået sammen om at markere FN’s internationale mærkedag, Vandets Dag. Det gør vi med en sjov og lærerig event, hvor vi inviterer elever fra 3. klasse til Vandløbet for at blive klogere på vigtige emner som vandets kredsløb, vandforsyning og spildevandshåndtering.

Vi får i år besøg af blandt andre Røde Kors, Museum Østjylland og Randers Havn. Dagen skydes i gang med en fælles intro, hvorefter eleverne i hold går på opdagelse mellem de mange spændende poster i Vandløbet.

Med både information og aktivitet er de enkelte poster tilrettelagt, så de giver eleverne bred viden om vand.

Derfor spiller dagen naturligt sammen med de færdigheds- og vidensmål, der hører til faget Natur/teknologi. Efter løbet får alle elever en vandbog, som I kan bruge i undervisningen og fortsætte læringen om vand.

Skal du være en af de heldige, der får en af de eftertragtede pladser til din klasse, skal du være hurtigt ude. Vi har plads til 18 klasser, og der gælder først-tilmølle. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til vores planlægning.

Vi glæder os til at byde dig og din klasse velkommen!

Randers Naturventer, Verdo og Vandmiljø Randers

 

Sidst opdateret 17-01-2019

Download regulativ