1. Forside
  2. Spildevand
  3. Renseanlæg
  4. Besøg os

Besøg os

 

Vandmiljø Randers A/S tilbyder besøg og rundvisning på vores renseanlæg samt i vores forsøgs- og formidlingscenter, REGNhytten. Det er gratis og giver viden, indsigt og erfaring med hvordan vi leder vandet sikkert på vej fra regnvand til spildevandets vej – fra det forsvinder ned i afløbet, til det bliver ledt ud i vandløb og fjorde.

Du kan læse mere om de vores tilbud nedenfor.

Besøg et renseanlæg

På renseanlægget følger vi spildevandet fra indløb, hvor vi modtager det beskidte vand, til udløb, hvor vi leder det rensede vand ud. Tilbuddet er gratis, da vi ønsker at udbrede kendskabet til rensning af spildevand i Randers kommune. Besøget tager 1 til 1½ time alt efter, hvor mange spørgsmål der er. 

Vi tilrettelægger forløbet efter elevernes alder og tilbyder rundvisninger for følgende klassetrin:

  • 4. – 7. klasse
  • 8. klasse – gymnasier

Opdelingen sikrer, at eleverne får et relevant udbytte af rundvisningen. Derudover prioriterer vi elevernes sikkerhed meget højt under besøget.

Vi laver rundvisninger på følgende anlæg:

  • Randers Centralrenseanlæg
  • Langå Renseanlæg
Praktiske oplysninger

Alle rundvisninger finder sted inden for normal arbejdstid kl. 08.00 - ca. kl. 15.30.

Af sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager har vi nogle regler på vores anlæg, som alle skal følge. Vi orienterer om reglerne, inden rundvisningen begynder.

Antal elever: Minimum 10 og maksimum 30 elever.

Rundvisningen foregår udendørs, så husk praktisk tøj.

Vi har desværre ikke ramper, elevatorer m.m., og rundvisningerne egner sig derfor ikke til folk i kørestol eller folk, der er dårligt gående.

Forbered jer

Vi forventer, at I arbejder med emnet spildevand forud for rundvisningen - det giver det største udbytte for både jer og os. Find inspiration her på siderne og få gerne eleverne til at forberede spørgsmål.

Husk, at I besøger en arbejdsplads - vis hensyn.

Besøg REGNhytten

Vi tilbyder kommunens ældste skoleelever, boligejere, netværksgrupper og erhvervsliv viden, indsigt og erfaringer med lokal afledning af regnvand (LAR) - til gavn for økonomien, trivslen og grundvandet.

Tilbuddet er gratis, da vi ønsker at udbrede kendskabet til LAR. Besøget tager 2 til 2½ time alt efter, hvor mange spørgsmål og forsøg der er.

Vi tilrettelægger forløbet efter de besøgende og tilbyder besøg til følgende:

  • 7.- 9. klasse
  • Boligejere
  • Erhvervsliv
  • Netværksgrupper og interesseorganisationer

I 2019 vil vi kunne tilbyde forløb for de yngre klasser.

Praktiske oplysninger

Besøg i REGNhytten kan foregå, når du har behov. Vi tilbyder hen over året åben hus arrangementer, som ligger i weekenden eller uden for normal arbejdstid.

Antal besøgende: Minimum 10 og maksimum 30 personer.

Besøget foregår både udendørs og indendørs, så husk praktisk tøj.

Vi har ramper og lift, hvorfor et besøg i REGNhytten egner sig til folk i kørestol eller folk, der er dårligt gående.

 

 

 

Sidst opdateret 11-07-2018

Download plakat