1. Forside
  2. Spildevand
  3. Kloaksystemet

Kloaksystemet

Kloakledningssystemet strækker sig fra installationer i bygninger og til vandet løber ud i vandløb, åer eller fjorde. Grundejeren ejer og vedligeholder selv den første del af kloakledningen på privat grund. Fra skel og udefter ejer Vandmiljø Randers A/S som oftest ledningerne, men der er dog undtagelser.

Vi leder størstedelen af spildevandet til et af vores renseanlæg, inden det bliver ledt ud i vandløb, åer eller fjorde. Vi må ofte pumpe vand fra lavtliggende områder eller lange ledninger med meget lidt fald frem til et renseanlæg. Vi er derfor nødt til at etablere pumpestationer.

Fælleskloakering

Mange ældre kloakker består kun af et enstrenget ledningssystem, hvor regn- og spildevand løber i samme ledning og bliver blandet. Det kalder vi fælleskloakering.


Tegning: Denni Lund Jørgensen

 

I mange landsbyer omkring Randers by, i dele af Randers by og dele af forstæderne til Randers består kloaknettet af et enstrenget system, hvor regn- og spildevand løber i samme ledning og bliver blandet.

Separatkloakering

Vi anlægger et tostrenget system i nye bydele, og når vi laver nye kloakker. Det tostrengede system kaldes separatkloakering. Med separatkloakering holder vi regn- og spildevand adskilt i hver sin ledning. Regnvand ledes ud i vandløb eller nedsiver, mens spildevand løber til et renseanlæg.


Tegning: Denni Lund Jørgensen

     

I de områder, der i dag er fælleskloakerede, vil Vandmiljø Randers med tiden lave separatkloakerede systemer, hvilket vil sige, at regn- og spildevand holdes adskilt i hver sin ledning. Regnvand løber dermed ud i vandløb eller nedsiver, mens spildevandet bliver ledt til et renseanlæg.

Belastning ved kraftige regnskyl

Under kraftige regnskyl risikerer vi, at kloaksystemet bliver overbelastet. Det gælder både for fælleskloakering og separatkloakering. Ved fælleskloakering kan urenset spildevand løbe direkte ud i vandløbene. Vandløb tåler ikke udløb fra fælleskloakkerne, da dyre- og plantelivet bliver belastet af spildevandet. De steder, hvor regn- og spildevand fra fælleskloakken bliver ledt til renseanlægget, bruger vi unødig kapacitet i anlægget til at rense meget store mængder opblandet regnvand.

Ved separatkloakering risikerer vi ved kraftige regnskyl, at vandet fra regnvandsledningen løber i så høj hastighed ud i vandløbene, at disse bliver overbelastede, fx i form af erosion af bunden. Vi bygger derfor flere steder bassiner, der skal forsinke de store mængder regnvand, der kommer på én gang. Fra bassinerne kan vi langsomt lede vandet ud i vandløbet.

Vi skifter med tiden fællesystemet til separatsystem

På grund af konsekvenserne for miljøet vil vi på sigt ændre fælleskloakering til separatkloakering. Denne omlægning er dyr, og derfor er det nødvendigt at strække renoveringen over en lang årrække.

Områder uden kloakering

I dele af Randers Kommune er der ikke etableret kloakledninger fra ejendommene. I det åbne land løber spildevandet ofte til en septiktank eller bundfældningstank, inden det når ud i drænledninger, vandløb eller søer. Mange benytter i dag en anden mulighed, nemlig at nedsive regnvandet og spildevandet.

Det er planlagt, at ejendomme i særlige områder af Randers kommune, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem, på sigt skal have etableret den mest hensigtsmæssige renseløsning på egen grund eller kobles til den offentlige kloak.

Planerne for fremtidig renovering og etablering af kloakker og renseanlæg fremgår af spildevandsplanen.

Kloaksystemet i tal

Oversigt over kloaksystemet
Spildevandsførende kloak (i km) 1.175
Regnvandsførende kloak (i km) 605
Brønde (antal) 25.285
Bassiner (antal) 109
Overløb (antal) 100
Pumpestationer (antal) 176
 
Rensning i det åbne land
Ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak (antal) 4.306
Ejendomme i kommunal tømningsordning af septiktanke (antal) 2.612

Der er i alt 46.713 ejendomme i Randers kommune.

Sidst opdateret 31-03-2017